UNI-TEK
Det handler om samarbejde, kvalitet og tillid
Et mål om at gøre det nemmere, uden at gå på kompromis
Vi har siden starten haft ét mål: at gøre det nemmere for virksomheder at realisere deres projekter gennem teknisk stærke og holdbare stålkonstruktioner.
Vi er problemløsere med et solidt teknisk fundament og en praktisk tilgang, der sikrer, at hvert projekt bliver løst effektivt, præcist og med omtanke for kundens behov.
Stålløsninger gennem generationer
1992 - begyndelsen
Lars Hansen bliver uddannet smed hos Fibo-værket i Ølst ved Randers. Her grundlægges den tekniske forståelse og faglige stolthed, der senere bliver kernen i Uni-Tek.
1990’erne – erfaring fra hele verden
Efter uddannelsen arbejder Lars hos Uni Pur Isolering i Hadsten, hvor han rejser verden rundt – fra Kina og Rusland til Sydafrika – for at montere køleisoleringer på danske mejerier og slagterier.
2000 – de første porte
Tilbage i Danmark begynder Lars at servicere og montere garage- og industriporte. Det bliver starten på en forretning, hvor præcision, pålidelighed og godt håndværk hurtigt viser sig som de vigtigste værdier.
2003 – Uni-Tek bliver grundlagt
Uni-Tek etableres med fokus på levering og montering af porte til både private og erhverv. Virksomheden vokser hurtigt og udvider forretningen til også at omfatte bygningsstål, reparationer og vedligeholdelse af udstyr og maskiner, samt specialfremstillede beslag til betonelementer.
2000’erne-2010’erne – vækst og specialisering
Gennem tæt dialog med kunder og leverandører udvikler Uni-Tek en særlig styrke i at løse komplekse og specialdesignede stålopgaver. Fokus flyttes gradvist fra standardmontage til projekttilpassede løsninger, hvor rådgivning, design og produktion hænger tæt sammen.
2025 – eksperter i stålløsninger
I dag er Uni-Tek en moderne virksomhed med dansk ledelse og international produktion, der leverer teknisk avancerede stålkonstruktioner til byggeri, industri og procesanlæg.
Vi kombinerer erfaring, innovation og håndværksmæssig præcision – og vi gør os altid umage med at idéudvikle, tegne og beregne, så hver konstruktion er gennemtænkt fra start til slut.
Hvorfor vælge Uni-Tek?
En kvalitetsbevidst samarbejdspartner
fra start til slut
Et godt samarbejde begynder med ærlig rådgivning. Vores ingeniører og teknikere udarbejder præcise beregninger og design, så du får den bedste kombination af funktion og økonomi.
Hver stålkonstruktion fremstilles med fokus på præcision, kvalitet og leveringstid. Resultatet er driftssikre, skræddersyede konstruktioner, der holder.
Dansk præcision – international produktion
Vi kombinerer dansk håndværksmæssig kvalitet med moderne, effektiv produktion. Vores faciliteter i Polen giver os mulighed for at levere konkurrencedygtige priser og hurtige leveringstider – uden at gå på kompromis med den høje standard, vi er kendt for.
Her mødes lokal effektivitet og dansk præcision i et tæt samarbejde mellem vores tekniske team og produktionsafdeling.
Skal vi hjælpe med dit næste projekt?
Uanset om du skal bruge bygningsstål, procesinstallationer eller specialdesignede stålkonstruktioner, står vi klar til at hjælpe. Kontakt os for en uforpligtende snak.
Vi er klar til at omsætte din idé til en løsning, der holder.